Der er penge at spare og også flere fordele ved at købe en brugt cykel.

En cykel er den perfekte måde at komme fra A til B. Med en cykel er du ikke afhængig af bus, metro og tog. Når du skal afsted, springer du bare op på din cykel og så er du på vej uden at skulle tænke over forsinkelser. Alt, der er brug for, er din personlige rugbrødsmotor til at drive cyklen frem. Med en cykel ved hånden er der også en god del penge at spare: Det er langt billigere at cykle end at investere i rejsekort og billetter. Hvis du er ekstra ivrig at spare penge, så bør du overveje at sætte pengene i en brugt cykel.

Med en brugt cykel er du sikker på at slippe af med færre penge end ved et nyt cykelkøb.

Og du skåner miljøet ved at genbruge en cykel, som en anden allerede har haft glæde af. Hos Brøndby Cykler har vi et bredt og varieret sortiment af brugte cykler, så chancen for at lige netop din drømmecykel er hos os, er stor. Vi har børnecykler, herre– og damecykler og cykler i alskens modeller: Herunder bedstemorcykler, mountainbikes og racercykler. Netop børnecykler kan du med fordel købe brugt: Det er ærgerligt at investere store summer i en børnecykel, som din søn eller datter allerede efter et år er vokset fra. Køb i stedet børnecyklen brugt.

Hos Brøndby Cykler har vi et flot udbud…

af pige- og drengecykler og du er meget velkommen til at komme ned og kigge med dit barn. Så finder vi sammen drømmecyklen – og vi hjælper gerne med til at cyklen får lige præcis den stil, som dit barn drømmer om. Hos os har vi nemlig også et stort udbud af ringeklokker, cykelkurve, farverige perler og alt det andet, der kan sættes på en brugt cykel, så cyklen bliver personlig og fremstår lige som du ønsker det. Lyst til at se, om Brøndby Cykler har din næste cykel? Så kom endelig forbi os i vores lokaler på Brøndby Parkvej. Her står vi klar med at give rådgivning om alt lige fra hjul og dæk til sadel- og styrhøjde. Du er altid velkommen til at prøve vores brugte cykler på en prøvetur rundt i nabolaget, så du kan få et indtryk af, hvilken cykel, der passer bedst til dit temperament: Hvordan føles sadlen? Ruller hjulene godt? Kan du bedst lide fod- eller håndbremser? Hvor mange gear er du komfortabel med? Og trives du bedst med at sidde oprejst eller foroverbøjet over styret? Enhver cykel er unik i sin kørestil og derfor opfordrer vi dig helt klart til at tage en prøvetur på de af vores cykler, som du er interesseret i.

Vores brugte cykler er altid grundigt istandsat og har fået…

Et grundigt tjek. Alle vores cykler sælges med købsbevis og certifikat, så du kan være sikker på, at din nye brugte cykel er lovlig. Vi sætter hos Brøndby Cykler en ære i, at de brugte cykler, vi sælger, er 100 procent i orden og lever op til vores høje standarder. Brøndby Cyklers overordnede mission er at forhindre, at så mange cykler, som det er tilfældet i dag, ender som affald og dermed skader miljøet, fordi folk i stedet for at købe de brugte cykler, investerer i nye cykler. Denne cykelkultur belaster miljøet i en grad, som vi gerne vil gøre op med.

Vi tror fuldt og fast på, at…

de fleste cykler har rigtig mange gode år i sig, hvis bare de får den kærlige pleje og service, som de har brug for: Nye dæk, nye bremser, olie på kæden, rustbehandling, gearpleje m.v. Og: Er du blevet vild med en cykel, men synes, at den liiige mangler lidt ekstra for at være din drømmecykel, så hjælper vi dig gerne, så du bliver helt tilfreds med dit brugt-cykel-køb. Hos os kan vi montere børnesæder, godkendte låse, cykelkurve, for- og baglys, en mere magelig sadel og naturligvis justerer vi også sadel- og styrhøjde. Hvad venter du på? Kom ned til os i Brøndby Cykler og tjek vores store sortiment af billige, brugte cykler! Vi glæder os til at tage imod dig og hjælpe dig på vejen mod din nye drømmecykel.